Stress Kursus

Tag styring i dit liv
– og styr uden om stress

Et 3-dages kursus fra torsdag den 15. til lørdag den 17. september 2022.

Vandring på Gendarmstien, hvor du både bliver klogere på dig selv og får konkrete værktøjer med hjem til brug i hverdagen efterfølgende.

Udbytte

Dit udbytte af kurset er:

  1. En indsigt i, hvad der presser dig og hvordan du reagerer under pres
  2. Et beredskab til hvad du kan gøre, når du bliver presset
  3. Bevidsthed om, hvordan et liv i balance ser ud for dig
  4. Mentale teknikker til at finde indre ro, selv om der er ”kaos” omkring dig.
  5. En personlig handleplan, som vi hjælper dig med at følge op på, hvis du ønsker det.

Resultatet er et større mentalt overskud, og en forbedret evne til at håndtere udfordringer, bevare overblikket og agere velovervejet.

Kort sagt en indsats for at tage styring i eget liv og styre uden om stress.

Indhold

Kurset består af:

  1. Den monotone bevægelse som vandring er, hjælper os med at ”lande” og finde roen hurtigere, hvilket kan være nødvendigt, hvis du kommer fra en meget travl hverdag.
  2. Stilhed og kontakt til naturen. Dele af turen vandrer vi i stilhed.
  3. Oplæg om stress, udfordringer i et moderne arbejdsliv stress, et liv med overskud og i balance, kunsten at sige til og fra mv.
  4. Øvelser og opgaver, der har til formål at give dig større selvindsigt og styrke.
  5. Sparring med de andre på holdet.
  6. Introduktion til mindfulness og hvordan du kan bruge det i hverdagen.

Vi vandrer ca. 14-19 km pr dag de to første dage og ca. 11 km på afrejsedagen.

Målgruppe

Kurset er for dig:

Der er aktiv i dit arbejdsliv eller under uddannelse, og som ønsker at opnå ovenstående for fortsat at sikre det gode liv i en travl hverdag.

Kurset er en forebyggende og styrkende træning på samme måde, som fitness og fysisk træning er det for kroppen. Det er til dig, der har noget på spil hvad enten du er leder, specialist, generalist eller selvstændig.

Tag styring i dit liv – og styr uden om stress

Program

Dag 1

  • 9.30-10.00 Ankomst, kaffe og morgenbrød
  • Velkomst og præsentation
  • ”Stress og pres – udfordringer i et moderne arbejdsliv” Oplæg og øvelser
  • Frokost
  • Vandretur med dialog om formiddagens oplæg. Vi går til Høruphav ad Gendarmstien og retur gennem skoven (14 km i alt) Kaffen nyder vi undervejs, lige så vel som vi træner en selvreguleringsøvelse.
  • Egen refleksionstid
  • kort oplæg om tanker og tankemylder
  • Aftensmad
  • Aftensmeditation

 

Dag 2

  • Morgenmad
  • ”Et liv med overskud” Oplæg og øvelser
  • Vandretur fra Kobbermølle – Marina Minde (19 km)
    Vi tager en bus ca 30 min til lige syd fra grænsen hvorfra vi bevæger os mod Danmark. Vi krydser Danmarks mindste grænseovergang og vandrer til Marina Minde ved Gråsten. Undervejs; dialog og øvelser
    Frokosten består af medbragte madpakker
  • Kaffe og kage på Marina Minde
  • Egen refleksionstid
  • Aftensmad
  • Aftensøvelse: indre ro under pres.

 

Dag 3

  • Morgenmad
  • ”Opmærksomhedstræning & introduktion til mindfulness” Oplæg og øvelser
  • Frokost i stilhed
  • Vandretur fra IHS til Vemmingbund (11 km). Bus retur
  • Personlige handleplaner
  • Opsamling
  • 16.00 farvel og tak.

 

Pris og datoer i 2022

Torsdag d. 15. september kl. 9.30 – lørdag d. 17. september 2022 kl. 16.00

Intropris pr. deltager kr. 9.400 ex moms for kursus inkl. forplejning.

 

SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER 22. AUGUST.

 

 

Praktiske detaljer

Kurset gemmeføres på Idrætshøjskolen i Sønderborg.
Overnatning på enkeltværelser på hotel i gåafstand fra Idrætshøjskolen.
Holdstørrelser på 12-14 personer.
Pakkeliste:

  • Tøj efter vejret og gode vandresko- eller støvler
  • Pas, da vi krydser grænsen til Tyskland på dag 2.
  • Behageligt tøj til den del af kurset, der foregår inde

Ved særlige krav til forplejning, kontakt os venligst.

 

Interesseret?

Vi lover du både vil blive udfordret og klogere på dig selv og har gjort os umage med at sammensætte et program, der potentielt kan blive livstransformerende.

Kontakt eventmanager michael s. jensen:

Telefon: 51 24 07 86
Mail: michael@ihsmovemind.dk

 

Instruktørerne

Krestina B. Jeppesen er indehaver af konsulentvirksomheden, MindMatter, der arbejder med stresshåndtering og team udvikling. Hun har 20+ års erfaring som leder, medarbejder og selvstændig, og hun har solid erfaring i at guide udvikling og indsigt, der giver mulighed for at skabe dét liv, som den enkelte trives og præsterer bedst i.

Krestina er uddannet Cand.Merc IB og har suppleret med en lang række certificeringer inden for stresscoaching, organisations-psykologi, Garuda Fokusprofil og Team facilitator coach. Endelig er hun ekstremt begejstret for Gendarmstien og naturens effekt på vores velbefindende.

Introduktion til mindfulness gennemføres af Kari Bjerke, der har praktiseret mindfulness i 19 år og undervist i 10 år – bl.a. i forløb med Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen. Kari er mindfulness instruktør på Alsik Steigenberger Hotel & Spa, mens hun driver egen virksomhed ved siden af. Kari har en unik evne til at sænke skuldre og åbne hjerter.

Michael Jensen står for aftenoplægget på dag 2. Michael er eventmanager på IHS, han er tidligere officer i det danske forsvar, har været blandt de 5 bedste i landet i militær femkamp, og så er han uddannet coach og psykoterapeut. Michael formår at udfordre og flytte grænser i meget trygge rammer.

IHS Movemind

Vil du gerne vide mere?

Vi udvikler kurser til dit behov, til dig personligt, til virksomheder og til offentlige myndigheder. Vi fokuserer på arbejdsglæde, motivation og personlig udvikling, samt trivsel for den enkelte eller i teams.